Henrik er en mand på 52 år, der henvender sig hos os for at få hjælp. Hans liv er for en overfladisk betragtning succesfuldt. Han har et godt job i en international virksomhed, er gift og har tre velfungerende store børn. Men han oplever i stigende grad problemer i forhold til de mennesker, som han omgiver sig med.
Hans kone synes, at hun mangler nærhed med ham, hans ældste datter oplever, at han er overdrevent kritisk i forhold til hendes indsats i skolen, og på arbejdet har han ved enkelte lejligheder ”mistet hovedet” og overfuset en af sine yngre medarbejdere. Oveni det føler Henrik også, at han jævnligt bliver presset og stresset af for mange bekymringstanker, og at han bruger alt for meget tid på sit arbejde.
I samtaleforløbet giver Henrik fra start udtryk for, at han ønsker at blive en gladere og mildere version af sig selv. Vi kommer hurtigt til at tale om, at hans kritiske tilgang til verden også vender indad:
Han bedømmer sig selv meget hårdt, og Henrik kommer frem til, at han lever efter devisen ”Jeg er kun værd at elske, hvis jeg kan præstere”.